Køleanlæg / Frikøling

Køling af serverrum – køleanlæg sparer penge

Køleanlæg, hvor svært kan det være? Dette udsagn har igennem tiden kostet virksomheder mange penge og unødvendige nedbrud! Hos DataCenterGruppen er vi eksperter, ikke kun i køl, men i køl til IT rum, serverrum eller datacentre. Det er afgørende for sikkerheden, driftsøkonomien og skalerbarheden at der vælges rigtigt første gang. Det kan vi helt sikkert hjælpe til med.

Dit serverrum bliver varmt, det kan blive rigtigt varmt. Det skyldes, at der udledes en masse varme fra alle de processer, der konstant foregår i et IT rum. Køling af serverrum er afgørende for drift og sikkerhed. Hvis dit udstyr bliver overophedet, risikerer du at det i bogstaveligste forstand brænder sammen. Det betyder dyre driftsstop, potentielt tab af dyrebar data og i værste fald brand.

Udover disse tre oplagte grunde til at sikre en god køling af dit IT rum, datacenter eller serverrum, er der endnu en rigtigt god grund til at sikre den rigtige temperatur: energiforbrug. En maskine, der ikke er korrekt tempereret bruger mere energi og holder i kortere tid. Selvom du har ventilation i både rum og maskiner, er det ikke nok til at holde temperaturen på et fornuftigt niveau. Det er med andre ord en rigtigt dårlig handel ikke at sørge for at køle dit serverrum korrekt.

Sammen finder vi den rigtige løsning ud fra krav og ønsker til:

  • Redundans
  • Skalerbarhed
  • Driftsøkonomi
  • Teknologi
  • Totaløkonomi

Energivenlig frikøling

Når du vælger køleanlæg, er der mange forskellige veje at gå. De fleste kender de traditionelle airconditioning anlæg, der er effektive, men kræver en del vedligeholdelse. Desuden er de relativt dyre i drift og bruger meget energi. Derfor benytter flere og flere frikøling til at sikre en konstant temperatur i deres datacenter eller serverrum.

Frikøling fungerer ved, at anlægget benytter den udendørs lufttemperatur til at regulere temperaturen i dit IT rum. Ifølge Frikøling Danmark kan du reducere dit strømforbrug til kølingen med over 90 %, når du benytter frikøling i stedet for traditionel køling af dit datacenter eller serverrum. Frikølingsanlæg har meget lave driftsomkostninger og leveres sammen med en serviceaftale.

Frikøling er både en miljøvenlig og en økonomisk løsning, når det handler om at køle dit serverrum. Du kan med fordel kontakte os for at få en snak om, hvilken form for køling der bedst passer til dine behov. På den måde kan vi i samarbejde sørge for, at finde en løsning der er driftsikker, økonomisk og effektiv.

køleanlæg